|
Kalima Joy Joy med Sune Hansen var en meget sikker vinder af Hesteejerforeningens 4 sponsorløb, som blev afviklet på Nykøbing F trav torsdag den 31. maj.

Det var noget af en overraskelse - ikke mindste for ejeren, træneren og kusken Sune Hansen. Det sidste han sagde til de andre hesteejeren under middagen var "I skal ikke spille på min hest - vi kan vist ikke være med her". Hesten stod til 31 gange pengene og på hestens rekord på 21,1 var der heller ikke meget der tydede på at det var vinderen. Men med en meget flot rekordforbedring på 5,6 sek var Kalima Joy Joy og Sune Hansen meget sikre vindere i den for klassen meget fine tid 16,5.
Ud over Sune Hansen var 11 andre hesteejere mødt op og alle havde en meget hyggelig aften.
Endnu engang tillykke til Sune Hansen som udover 1. pladsen fik både dækken og Pokal overrakt af næstformand Jens Kurt Sørensen. |